Disruptionrådet skal finde løsninger, der skaber tryghed

I dag holdt regeringens ”Disruptionråd – Partnerskab for Fremtidens Danmark” det første møde. LO’s formand Lizette Risgaard sidder med i rådet og vil blandt andet slå fast, at fremtidens arbejdsmarked kræver et stærkt sikkerhedsnet og massive investeringer i lønmodtagerenes kompetencer.

|

Kategorier

Arbejdsmarked, Disruption

– Jeg ser frem til diskussionerne i Disruptionrådet. Forhåbentlig kan vi sammen finde nogle løsninger, der betyder, at folk fortsat føler sig trygge og har tillid til, at de nok skal klare sig på fremtidens arbejdsmarked, siger Lizette Risgaard.

– For trygge mennesker tør kaste sig ud i udfordringer og muligheder, mens utrygge mennesker tøver. Derfor skal vi investere massivt i at få hævet vores kompetencer – ikke skære i velfærd og uddannelser, siger Lizette Risgaard.

Kontakt: LO’s pressetelefon 26 11 97 10.

Her kan du læse mere om, hvem der sidder med i Disruptionrådet, og hvornår rådet mødes igen, hvilke dagsordener møderne har etc.

Her kan du læse mere om LO-formand Lizette Risgaards tanker forude for Disruptionrådet

og her fra Finans.dk