Længe leve den internationale solidaritet

LO inviterede fire ITUC-gæster fra fire lande og fire forskellige brancher til at møde danske kolleger. – Jeg er blæst bagover af den danske fagforeningskultur, lød det bagefter fra en af gæsterne.

|

Kategorier

Internationalt

– Det vigtigste, jeg har lært i dag, er, at lige meget hvor gode forhold der er på en arbejdsplads, så er organisering det vigtigste for fagforeningen. Hvis vi ikke organiserer os, så forsvinder vi.

Sådan lød ordene, da Hanoi Stalin Sosa Sanches besøgte HK Service Hovedstaden og Telias callcenter, hvor HK organiserer de ansatte.

Hanoi Stalin Sosa Sanches er fra Den Dominikanske Republik i Caribien og deltager i denne uge i ITUC’s verdenskongres i København. Men onsdag formiddag tog han en pause fra møderne, da LO inviterede ham og tre andre kongresgæster til at møde nogle af deres faglige kolleger i Danmark.

Den 40-årige dominikaner har tidligere arbejdet i et callcenter, men nu er han organiseringskonsulent hos Dominican Federation of Free Trade Zone Workers.

– Jeg føler mig utrolig velsignet over at have fået mulighed for at møde danske tillidsfolk i dag. Det har været en virkelig interessant og lærerig oplevelse for mig, og jeg er blæst bagover af den danske fagforeningskultur, sagde han efter mødet med organiseringskonsulent Olfert Kristensen fra HK Service og tillidsrepræsentant Gert Jeding, Telia.

– Jeg blev overrasket, da jeg hørte, at de på callcenteret hos Telia også kæmper med at tiltrække unge medlemmer, lige som vi gør, konstaterede han efter mødet, da der blev udvekslet visitkort, og de danske værter lovede at sende materiale om uddannelse af tillidsrepræsentanter til deres caribiske kollega.

Tæt kontakt til politikerne
Det var netop muligheden for at lære af hinanden og hjælpe hinanden, som var LO’s motiv bag de fire besøg. Og det oplevede den 45-årige Chandra Shekar, der organiserer bygnings- og landbrugsarbejdere i det sydlige Indien. Han besøgte BMJF i Valby og bagefter fortsatte han til en byggeplads ved Nyboder i det indre København.

Her mødte han blandt andre Casper Arnsbo Poulsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i BAT-Kartellet, og Carsten Bansholm Hansen, der er konstitueret formand i Byggegruppen, og Chandra Shekar hæftede sig blandt meget andet ved, at byggepladsen var velorganiseret med afspærringer, sikkerhedsudstyr, garderobeskabe og frokoststue. Ja, der var sågar også et brusebad. Men han faldt også over en anden detalje:

– Det gjorde stort indtryk på mig, da Casper og Carsten fortalte, at fagforeninger i Danmark har god mulighed for at tale direkte med politikerne om både arbejdsvilkår og problemer i byggebranchen, sagde Chandra Shekar efter det timelange møde med sine danske kolleger.

Kvinde, havnearbejder og muslim
Zainab Abudeeb organiserer havne-, skibs- og oliearbejdere i Bahrain. Og hun blev modtaget med åbne arme, da hun tog turen til Frihavnen i København. Her stod Flemming Kristensen, der er faglig sekretær for lager, transport og havn i 3F i København, og havnearbejder Tim Alberts klar for at tale om udfordringerne, glæderne og udviklingen af det faglige arbejde.

– Jeg er virkelig imponeret over, hvordan alle havnearbejdere i Danmark er organiseret i fagforening. Det ville jeg ønske også var tilfældet i Bahrain, hvor vores eneste mulighed for at sikre arbejderenes løn, sikkerhed og generelle arbejdsforhold er, at vi står sammen, sagde Zainab Abudeeb, der arbejder under helt andre vilkår i Bahrain.

Her har hun selv prøvet at blive fyret uretmæssigt og stå uden en fagforening i ryggen. Derfor kæmper hun stædigt for at organisere arbejdere i Bahrain i fagforeninger.

– Jeg er ung, jeg er kvinde, og så er jeg også muslim. Det er ikke de nemmeste vilkår at arbejde under i en branche, der er præget af mænd. Men jeg kæmper videre, fortalte Zainab sine danske værter.

– Jeg må sige, at jeg er meget imponeret over Zainabs arbejde og engagement i fagforeningsarbejde. Det er tydeligt, at hun er dybt interesseret i at forbedre arbejdsforholdene i Bahrain og suger til sig, sagde Flemming Kristensen – før gæsten blev inviteret med op i en 48 meter høj og 800 ton tung kran ved navn Mogens og fik et betagende kig ud over de mange containere, kraner og ikke mindst Københavns tage.

– Selv om fagforeningskulturen er langt mere forankret i den danske kultur, end den er i Bahrain, så ved jeg nu endnu mere om, hvad jeg hver dag kæmper for, sagde hun.

FPU vil hjælpe i Ukraine
For 36-årige Viktoriya Narynska fra Ukraine udviklede besøget sig til en regulær håndsrækning. Hun er stewardesse med fuldtidsjob og bruger al sin fritid på at organisere sine kolleger. Hun besøgte FPU – Flyvebranchens Personale Union – hvor næstformand Anders Mark Jensen tog imod sammen med Nicoleta Stricker Nielsen, der er rumæner, dansk gift og stewardesse.

– Jeg tjener i gennemsnit 6.500 kroner om måneden. Det er jo ikke meget, sammenlignet med Europa. Og det er blandt andet vores lønninger, jeg har kæmpet for, siden jeg i 2014 tog initiativ til at samle luftfartspersonalet i de ukrainske flyselskaber, forklarede hun om opgaven, som ofte kan være slidsom.

– Jeg skal både slås med arbejdsgivere og myndigheder og overbevise kollegerne om, at fagforeninger nytter. Jeg har sågar oplevet, at min arbejdsgiver gav mig en ”disciplinær advarsel”, men jeg gik i retten og vandt. Det var en god fornemmelse at møde på arbejde bagefter, sagde Viktoriya Narynska.

Hendes historie gjorde stort indtryk på værterne, for FPU slås i den grad med de flyselskaber, der systematisk går efter billig, østeuropæisk arbejdskraft. Anders Mark Jensen er sikker på, at ukrainske luftfartsmedarbejdere er nogle af de næste, arbejdsgiverne vil forsøge at lokke med falske løfter – og han var ikke sen til at invitere sig selv til Ukraine for at besøge Viktoria Narynska og bistå hende i arbejdet.

– Det har været fint at høre, hvordan FPU allerede har oprettet en afdeling i Rumænien – og også er optaget af forholdene hos os. Anders viser med sit eksempel, at vores kamp er fælles på tværs af grænser – og at det er vigtigt, at vi står sammen. Når han kommer til Ukraine, skal mine kolleger møde ham, sagde en meget glad Viktoriya Narynska efter mødet.