Tema

Trepartsforhandlinger 2016: Arbejdsmarkedsrettet integration

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en 3-årig forsøgsordning, som skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Ansættelsen er 2-årig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked eller en erhvervsrettet uddannelse.

Integrationsgrunduddannelsen er et resultat af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 17. marts 2016. Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er et supplement til de øvrige muligheder, der eksisterer for at ansætte og tage flygtninge på virksomhederne, såsom virksomhedspraktik og job med løntilskud.

Virksomheder, der vil gøre brug af integrationsgrunduddannelsesordningen, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der gælder i henhold til samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information om information og høring af lønmodtagere.

Materiale

LO har udarbejdet et faktaark samt folder om IGU. Her kan du læse om bl.a. hvilke overvejelser interesserede virksomheder skal gøre inden ansættelse af en IGU-elev. Desuden finder du et katalog over IGU-praksisforløb

Download materiale
Lønoversigt

Se lønsatser for IGU-elever, der er ansat i virksomheder både med og uden overenskomst. Opdateret pr. 30. oktober 2017

Download oversigt
Ugens IGU

LO har i samarbejde med DA og KL blandt andet påtaget sig at indsamle og udbrede viden samt konkrete erfaringer med IGU-ordningen. Derfor lancerer vi nu en hjemmeside, hvor der hver torsdag vil komme en ny historie.

Gå til hjemmeside
Høringer

LO er høringspart i høringer vedrørende IGU. Du kan læse hvilke høringssvar LO har afgivet om IGU/integration.

Læs LO's høringssvar