Vi har flere ledige hænder end øjet ser

– Det er lidt af en gåde, at bekymringen for mangel på arbejdskraft fylder så meget i den offentlige debat. En afdæmpet lønudvikling afslører nemlig, at vi har flere ledige hænder. Lad os udnytte potentialet i den danske arbejdsstyrke, i stedet for at se til udlandet, skriver Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i LO.

|

Kategorier

Arbejdsmarked, Beskæftigelse, Udenlandsk Arbejdskraft, Økonomi

Her næsten ti år efter den økonomiske krise ramte Danmark, er beskæftigelsen langt om længe tilbage på niveauet fra før krisen.
Det er godt nyt. Det betyder, at der skabes job til de mennesker, der står klar til at komme i arbejde, og flere arbejdstimer til de mennesker, som ønsker at gå op i tid.
Det er et positivt tegn for dansk økonomi, når flere arbejdsgivere nu siger, at de ikke blot kan forvente at få den rette person med de rette kompetencer fra den ene dag til den næste. Det er langt mere bekymrende, når arbejdsgiverne siger, at de bare kan vælge og vrage blandt de mange arbejdsløse.
En række økonomer mener dog, at det går for godt for dansk økonomi. De advarer igen og igen om stor mangel på arbejdskraft med risiko for overophedning af arbejdsmarkedet.

Langt fra en febertilstand
Nu kan økonomiens tilstand ikke måles med samme præcision, som en læge måler temperaturen hos et menneske. Jeg tør alligevel godt konstatere, at vi er langt fra at ramme en febertilstand. Temperaturen er snarere i normalområdet omkring 37 grader. Hvordan det?
Økonomisk teori og sund fornuft tilsiger, at virksomheder, der konkurrerer om stadig færre ledige hænder, må hæve lønningerne, når arbejdsmarkedet strammer til. Og det har vi stadig ikke set meget til.
De nominelle årlige lønstigninger udgjorde moderate 2,3 pct. i 1. kvartal 2018 inden for DA-området.

Lønstigningerne har ligget på omtrent samme niveau siden 2015, selvom ledigheden er faldet støt. Virksomhederne ser sig altså ikke nødsaget til at byde prisen på arbejdskraft yderligere op. De relativt moderate lønstigninger har givet anledning til undren, når nu beskæftigelsen stiger, og både Økonomi- og indenrigsministeriet, Nationalbanken og Det Økonomiske Råd vurderer, at dansk økonomi bevæger sig omkring kapacitetsgrænsen.

Forklaringen er, at det mest brugte ledighedstal – den registrerede arbejdsløshed – ikke nødvendigvis i sig selv en fyldestgørende indikator for presset på arbejdsmarkedet. Den medtager bl.a. ikke de mennesker, der er jobsøgende uden at have meldt sig ledige.
Gennem Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har vi til gengæld et andet mål for arbejdsløsheden, som opfanger den gruppe af arbejdsløse, der af forskellige årsager ikke indgår i den officielle arbejdsløshed. AKU-arbejdsløsheden var i 2016-2017 nogenlunde på samme niveau som i 1996-1997 og over niveauet i begyndelsen af årtusindskiftet. Det indikerer, at der er flere ledige hænder, end øjet ser.

Beskedne udfordringer
Dertil kommer, at rekrutteringsudfordringerne er beskedne og tæt på uændrede de sidste par år.
Langt de fleste virksomheder får den arbejdskraft, de søger.
Det skyldes ikke mindst, at arbejdsstyrken stiger kraftigt i disse år og skaber potentiale for yderligere beskæftigelsesfremgang. Visse områder kan opleve udfordringer med at skaffe medarbejdere med specifikke kvalifikationer, herunder faglærte.
Men alt i alt er der ikke noget, som tyder på generel mangel på arbejdskraft i Danmark.
Her ligger forklaringen på den moderate lønudvikling: Der er flere ledige hænder, end øjet umiddelbart ser. Danske virksomheder har aktuelt en god lønkonkurrenceevne, og der er plads til højere lønstigninger de kommende år.
Den vurdering deler både Det Økonomiske Råd og Nationalbanken. Det er derfor lidt af en gåde, at bekymringen for mangel på arbejdskraft fylder så meget i den offentlige debat. Vi står nemlig i den paradoksale situation, at vi har tusindvis af personer på kanten af arbejdsmarkedet, selvom vi hører fra virksomheder, at de ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Alt tyder dog på, at en del arbejdsgivere er blevet forvente med, at arbejdskraften nærmest kom af sig selv.

Godt for økonomien
Men en temperatur på arbejdsmarkedet lidt over normalen er faktisk godt for økonomien.
Det holder nemlig arbejdsgiverne til ilden. Når der er rift om folk, er arbejdsgiverne ikke så kræsne, og det betyder, at også personer, der måske er længere fra at være den ideelle kandidat, får en bedre chance for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. De gode tider er også et godt afsæt for virksomhederne til at investere i fremtidens medarbejdere; flere lærlinge.

Så den helt store udfordring i dansk økonomi handler om, at de gode tider og den store efterspørgsel skal blive til gavn for alle. I stedet for at kigge til udlandet efter arbejdskraft skal vi udnytte det potentiale, der allerede er i den danske arbejdsstyrke. Det bør være den allerførste opgave, når alle igen trækker i arbejdstøjet efter sommerferien.

 

Indlægget er bragt i Børsen, d. 10. august 2018